esthersterapi.dk
FORSIDE PSYKOTERAPI KUNSTTERAPI KRANIO-SAKRAL
 - TERAPI
BØRN OG UNGE KONTAKT/INFO LINKS

PSYKOTERAPI

Der findes mange former og metoder indenfor psykoterapi - groft opdelt arbejder nogen former med symptomer, nogle med adfærd, nogle er kropsorienterede og nogle former bevæger sig dybere ind i menneskets erindring for at finde årsager til personens nuværende problemer/adfærd/lidelser.

Selv arbejder jeg med psykodynamisk psykoterapi, som tager sit udgangspunkt i teorien om, at ubevidste fortrængninger om oplevelser, der er pinlige og ubehagelige for os, har en indre styrende kraft i vores psyke og adfærd i relationer til andre mennesker - og også til terapeuten. Derfor kan man bl.a. ”udnytte” relationen mellem klient og terapeut som ”arbejdsredskab.”
 
Som sociale væsener er vores relationer til andre mennesker meget vigtige for vores velbefindende. Derfor kan der f.eks. være et behov for at få ændret en bestemt adfærd eller for finde andre måder at løse konflikter på.

Formålet med terapien er - i dialog mellem terapeut og klient - at forstå baggrunden - og finde nye måder at udtrykke behov og løse konflikter. I forløbet kan drømme med fordel inddrages.

Metoden er velegnet til alle former for livskriser, sorgbearbejdning og ønsket om udvikling af personlige potientialer.

Den følelsesmæssige og kognitive bearbejdning af problemer betragtes som lægende i terapiformen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Enhver gengivelse og kopiering af koncept, ideer og billeder fra dette web-sted uden skriftlig tilladelse, er en overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004.
Der tages forbehold for eventuelle utilsigtede fejl, løbende ændringer af navne, priser, tider og hændelser der ikke kunne forudses. Copyright © 2010 af 
art-creative  Alle rettigheder forbeholdes.