Kunstterapi er en psykoterapeutisk metode,
hvor forskellige former for kreative udtryk
udgør en væsentlig del af det terapeutiske
arbejde. Der kræves ingen forudsætninger for
at kunne bruge denne metode.
En kunstterapeutisk session vil typisk
forløbe igennem følgende trin:
1. En indledende samtale, hvor der sættes
ord på problematikken.
2. En kreativ tid, hvor terapeuten opfordrer
klienten til f.eks. at udtrykke en følelse,
en drøm e.l. i et billede.
3. En afsluttende samtale, hvor begge
undersøger og taler om
billedet/figuren/digtet (som nu er en del af
problemet manifesteret i en kreativ form) i
forhold til den tidligere skitserede
problematik.
De kreative muligheder kan f.eks. være,
maling, tegning, arbejde med ler,
psykodrama, musik, poesi, drømme,
fantasirejser, dans/bevægelse, meditation
m.m. Selv arbejder jeg mest med maling,
tegning, ler, drømme, meditation og digte.
Det menneskesyn, der ligger til grund for
terapien, bygger på den jungianske
analytiske psykologi. Det betyder:
- at der lægges vægt på arbejdet med det
ubevidste som nøglen til individets vækst,
- at man forholder sig til det fælles
menneskelige (kollektivt ubevidste), hvorfra
der bruges viden om symboler, arketyper m.m.
- at eksistentielle problemer/kriser kan
føre til nye veje i livet.
Fordelen ved at anvende et kreativt medie i
den personlige udviklingsproces er, at man
får noget helt personligt og konkret at
forholde sig til, et udtryk skabt af en
selv, som indeholder vigtige informationer
om personens ubevidste sider.
Dette giver forståelse for egen
livshistorie, motivation og vilje til at
skabe det liv, man ønsker og brugbare
”værktøjer”/muligheder til at foretage
ændringer.
Metoden er på en gang blid og hård. Det er
fascinerende, hvad sindet vælger, der skal
frem, men at blive konfronteret med dette,
kan forekomme svært.....som i al anden
terapi. |
|
