esthersterapi.dk
FORSIDE PSYKOTERAPI KUNSTTERAPI KRANIO-SAKRAL
 - TERAPI
BØRN OG UNGE KONTAKT/INFO LINKS

KRANIO-SAKRAL TERAPI (KST)


Behandlingen udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode, som bygger på en rytme, der ligesom hjertets eller åndedrættets rytme, kan mærkes over hele kroppen. Rytmen kaldes den Kranio-Sakrale puls og har en hastighed på 6 - 12 gange i minuttet, hvormed cerebrospinalvæsken (hjernevæsken) pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv, mellem kraniet og korsbenet (sacrum). Heraf kommer navnet Kranio-Sakral Terapi - KST. Kranio-Sakral terapi er en meget blid, men også dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls, med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse.

Den Kranio-Sakrale puls bliver også kaldt "livets åndedræt", fordi den kan opfattes som et udtryk for en persons vitalitet, og forandringer i denne rytme kan derfor medføre forandringer i både krop og sjæl. Ved hjælp af terapeutens blide tryk kan kroppen ofte selv rette ubalancer, som kan være opstået efter slag eller stød, influenza, chok og andre påvirkninger.

Behandlingsformen, der blev opdaget af den amerikanske læge William Sutherland for hundrede år siden, er siden blevet videreudviklet verden over. Kranio-Sakral Terapi udøves i dag af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og alternative behandlere, men anvendes også af pårørende til ulykkesramte eller af forældre til et handicappet barn.

En behandling varer cirka en time, hvor klienten ligger afslappet på en briks, mens behandleren med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved, rygsøjle og bækken. Klienten oplever ofte en dyb afslappelse, en nærmest meditativ søvn. Som reaktion på behandlingen oplever mange klienter efterfølgende en udrensning af kroppen, forbigående træthed og lignende. Disse reaktioner aftager hurtigt og er kun tegn på, at kroppen begynder at slippe sine problemer. Der kan ske en bearbejdning af ubevidste gemte traumer, såfremt kroppen er parat til at slippe disse.

Der er ikke lavet mange undersøgelser på effekten af Kranio-Sakral behandlingen over for forskellige lidelser. Kranio-Sakral behandlerne fortæller, at de har erfaringer for at behandlingen bl.a. hjælper på:

Hovedpine
Migræne
Whiplash - "piskesmæld"
Led- og muskelsmerter
Kronisk stress og muskelspænding
Stressbetonede koncentrations- og hukommelsesproblemer
Motoriske og psykiske problemer hos børn

Kranio-sakral terapien giver vitaliteten et løft, og har en almen gavnlig virkning på ens velbefindende og på livskvaliteten. KST kan hjælpe børn med indlærings - motoriske, og psykiske problemer.

Nogle er blevet hjulpet med én behandling, andre får først en væsentlig bedring efter flere behandlinger.

Kranio-Sakral Terapi kan kombineres med andre behandlingsformer, og den har også vist sig at have en gavnlig virkning på f.eks. en igangværende traditionel behandling.

Det aftales ved forløbets start, om KST forløbet skal sammensættes evt. med en af de andre behandlingsformer

 

 

 

 

 

 

 

Enhver gengivelse og kopiering af koncept, ideer og billeder fra dette web-sted uden skriftlig tilladelse, er en overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004.
Der tages forbehold for eventuelle utilsigtede fejl, løbende ændringer af navne, priser, tider og hændelser der ikke kunne forudses. Copyright © 2010 af 
art-creative  Alle rettigheder forbeholdes.